home Menu close
menu MENU

Sådan vasker du uldtøjet

Tøj i ubehandlet uld vaskes langt sjældnere end bomuldstøj. Det er fordi, smuds sætter sig uden på uldfibrene, og fordi ubehandlet uld indeholder uldfedt, der virker naturligt bakteriehæmmende. Hvis uld skal godkendes til maskinvask, skal det behandles kemisk med et kunststof, der lægges uden på fibrene. Nøstebarns tøj har ikke fået denne kemiske behandling, fordi vi synes det er tryggere, og fordi alle uldens gode egenskaber dermed bevares. Derfor er vores uld ikke godkendt til maskinvask, men skal vaskes i hånden ved 30 °C med sæbe til ubehandlet uld. Mange opdager, at det alligevel er muligt at vaske tøjet i maskinen på uldprogram 0-30 °C, men det er på eget ansvar, da der er stor kvalitetsforskel på uldprogrammerne. Uld kryber ved for meget bevægelse, høj temperatur og meget sæbe.

Vaskeanvisning til ubehandlet uld

Uldtøj fra Nøstebarn behøver ikke at blive vasket inden brug. Tøjet er fremstillet af naturmaterialer i ubehandlet uld eller en blanding af uld og silke – fri for kemisk behandling. Det indeholder lanolin (uldfedt) – et naturligt middel, der nedbryder bakterier. Tøjet skal derfor vaskes sjældnere end andet tøj. Efter brug hænges tøjet op til luftning og vaskes, når det er plettet eller ikke virker "frisk" længere, oftest efter uger/måneder. Snavs skal helst fjernes med det samme, eventuelt under rindende vand. Tør med tør klud.

Da vores uld ikke er kemisk præpareret til maskinvask, er den ikke godkendt til vask i maskine, men et godt uldprogram fungerer lige så godt som håndvask. (Uldprogrammer kan variere fra maskine til maskine).

MASKINVASK ved godt uldprogram:
Uldprogram (Vigtigt!) maks. 30 °C med uldsæbe.

HÅNDVASK af uld:
  • Stoffet håndvaskes ved 30 °C med uldvaskemiddel uden parfume. Vandet skal føles køligt mod huden, håndlunkent vand er for varmt.
  • Klem tøjet forsigtigt (uld skal ikke ligge i blød).
  • Skyl tøjet, til vandet er klart (30 °C).
  • Du kan få tøjet til at tørre hurtigere ved at rulle det ind i et håndklæde og trykke vandet ud eller centrifugere det.
  • Rul ikke uldfleecestof. Så bliver det let fladt og lidt fastere.

Vi anbefaler brug af naturlig uldsæbe for at undgå syntetiske tilsætninger til ubehandlet uld.

Tøjet holder længere, hvis det strækkes forsigtigt i facon – og det bør liggetørre. Tilsæt ny lanolin ULDKUR efter lang tids brug for at bevare det naturlige uldfedt (lanolin).

Møl

Vores uld indeholder ikke mølgift. Uldtøj, der ikke er i brug, bør derfor lægges i tætte plastposer – og evt. med en lavendelpose for at undgå mølhuller. Møl trives i mørke. Hvis tøjet har fået mølhuller, lægges det i fryseren natten over.