Uld og forbrug

 Uld er et miljøvenligt tekstil. Stort forbrug af bomuld er meget belastende for miljøet både i forbindelse med produktion og vask. Det er også en belastning hjemme med store tøjbunker, der skal vaskes, gives til venner, gives til Frelsens Hær eller lægges på loftet, og man skal have plads i skuffer og skabe. Da ubehandlet uld ikke behøver at blive vasket så tit, og uldtøj er blødt og elastisk at vokse i, reduceres tøjbunken drastisk ved valg af uldtøj i stedet for bomuld. I stedet for at lægge bunker med tøj væk, der næsten ikke har været brugt, oplever de fleste, at uldtøjet bruges og lappes, til det er slidt helt op. Det er en god følelse at slide én sparkedragt op i stedet for at slide lidt på mange.

Drengetøj og pigetøj

Vi har også lyserød til lyserøde prinsesser, men vi har altid et kønsneutralt valg ved siden af. Drenge vil ofte have rødt, og piger kan være flotte i blåt. Derfor pynter vi ikke tøjet med pige- og drengedekorationer. Så kan alle vælge de farver, de kan lide, og der klæder dem, og tøjet kan gå i arv.

Uld dyrt?

Uld er et dyrere råstof end bomuld, og derfor er det dyrere at producere tøjet. Det påvirker også prisen, at ulden er produceret under trygge etiske forhold uden børnearbejde og anden udnyttet arbejdskraft. Men det behøver alligevel ikke at være så dyrt at bruge uld. Mange skal bruge langt mindre tøj og med lidt lapning, hvor slitagen er størst, kan tøjet bruges meget og længe. Hvis man skal prioritere, kommer man langt med noget godt basistøj i uld.

Uld og slitage

Uld giver lidt tøj i hyppig brug. Mens bomuld slides af vask, slides ulden derfor af brug. Det er udsatte steder på tøjet, der bliver slidt, f.eks. knæ og fødder. Hvis man lapper dem, kan man flerdoble levetiden. Hvis et par uldsokker bliver slidt efter et par måneder, har de ofte været brugt i lige så mange dage som et par bomuldsokker i løbet af et helt år!

Kontaktkeyboard_arrow_down
Vaske og lappekeyboard_arrow_down
Nøstebarn og miljøetkeyboard_arrow_down

© 2019 Nøstebarn. All rights reserved.