home Menu close
menu MENU

Nytårsforsæt for et mere miljøvenligt 2019

– Av Jannecke  –

Hvordan holder man sine nytårsforsæt?

Et nyt år er lidt som en ubeskreven side, og derfor er det naturligt, at vi tænker over, om der er noget, vi ønsker at gøre anderledes end sidste år. Måske laver vi en liste med ting, vi skal gøre mere af, eller ting vi vil gøre mindre. Listen med nytårsforsæt kan nok nemt blive lang og udholdenheden tilsvarende kort. Går vi efter varige, positive ændringer, er det bedre at udvælge de nytårsforsæt hvor resultatet eller belønningen er større og vigtigere end indsatsen.
Mange er blevet opmærksomme på de enorme miljøproblemer mikroplast medfører, og har lyst til at gøre en indsats. Måske har nogle som nytårsforsæt, at de skal reducere brugen af plastposer og anden unødvendigt brug af plastik? Mikroplast fra vask af syntetisk tøj er en af årsagerne til udslip af mikroplast. Måske vil du derfor mindske brugen af eller helt undgå den type tøj? Her kommer lidt motivation til dig som tænker i disse baner:

Hvordan undgår man tøj med mikroplast?

Syntetiske fibre som nylon og polyester bruges både alene og i blandinger med for eksempel uld og bomuld for at gøre tøjet billigere eller mere slidstærkt. Syntetisk tøj kan også have mange tekniske egenskaber og er derfor ofte brugt i sportstøj. Bytter man det syntetiske materiale ud med naturlige fibre, mister man ofte nogle af disse egenskaber, men måske får man til gengæld endnu flere fordele? Naturfibre harmonerer ikke kun bedre med naturen, men også med kroppen. Derfor føles tøj i for eksempel uld, silke, bomuld og hør ofte langt mere behageligt at have på. Rene naturfibre nedbrydes i naturen og et hvert stykke tøj vi bytter ud med et naturligt alternativ betyder én mikroplast kilde mindre.

Uld som afgiver mikroplast?

Rigtig meget uld på markedet i dag er dækket af en tynd plasthinde som hindrer at ulden skades ved hårdere vask. Dette tøj mærkes også med 100% uld. Vil du være sikker på at dit uldtøj ikke afgiver mikroplast, skal du derfor vælge ubehandlet uld.
Udover at du undgår mikroplast, får du tøj som er varmere og mere behageligt at have på. Når vi vælger uld, ønsker vi jo ikke plast mod huden! Ubehandlet uld virker også naturligt bakteriehæmmende og trænger derfor sjældnere til at vaskes.

Køb mindre tøj?

Tøj tager tid og plads og tøj skaber rod. Det er dejligt med nyt tøj, og tøj er så billigt i dag, at vi ofte køber langt mere, end vi har brug for. Vælger du i stedet at købe få, gode stykker tøj som bruges ofte, får du ikke bare bedre samvittighed, du får også langt mindre at holde styr på. Det er også en dejlig følelse, Det er også en dejlig følelse, at kassere et stykke tøj som er brugt så meget, at det er slidt op

Lappe i stedet for nyt?

Vi kan både få hul på et stykke tøj ved et uheld, eller vi kan slide hul ved lang tids brug. En lap kan hurtigt gøre tøjet brugbart igen. Uld slides for eksempel på udsatte steder, typisk på knæ, hæle og tæer. Resten af tøjet kan ofte være i rigtig god stand, så en lap kan nemt fordoble levetiden.

Du behøver ikke være sy-ekspert for at lappe et stykke tøj. Lapning kan gøres hurtigt eller sirligt, charmerende eller kreativt.

Læs mere: Lapping – godt for miljøet og pengepungen!

Nytårsforsæt eller ej – et bevidst forhold til det tøj vi køber kan vise sig at blive til glæde for både os og naturen.