home Menu close
menu MENU

Sådan klæder du dit barn på om vinteren – påklædningsguide

– Av Jannecke 18. januar 2018 –

Mange spørger os til råds om vinterpåklædning. Det er svært at komme med et svar som passer til alle, for børn er forskellige, når det kommer til aktivitetsniveau og nogen børn er bare varmere end andre. Alligevel håber vi, at disse tommelfingerregler er brugbare.

Check temperaturen

Undersøger man barnet engang imellem, når udetemperaturen svinger, får man en rettesnor for, hvad der er bedst for den enkelte. Børn kommer sjældent og fortæller at de fryser eller har det for varmt.

  • Er barnet varmt om hænderne, fryser det ikke! Hænderne er det første kroppen nedprioriterer, når den får for lidt varme. Hvis barnet har kolde hænder, uden at hænderne har været udsat for vejr og vind, kan det betyde at barnet fryser.
  • Check med hånden i nakken på barnet. Er barnet fugtigt og svedigt, har det for meget tøj på. En god temperatur i nakken er en god indikator for, at barnet ikke fryser.

Lag på lag

Husk at bevægelse giver varme. Det hjælper at have en dragt på med en god isolationsevne, især hvis dragten er lidt stiv og barnet dermed ikke kan bevæge sig helt frit. Lag på lag giver bløde og bevægelige dele, og barnet kan holde sig aktivt. Lag på lag gør også, at man kan regulere temperaturen ved at tage et lag tøj af, hvis udetemperaturen eller aktivitetsniveauet ændrer sig. ­Måske er det derfor, at det er de færreste voksne, som har flyverdragt på når de står på ski?

Uld inderst

Uanset hvor gode vi er, vil alle forældre opleve at komme til at give barnet forkert tøj på. Måske giver vi for meget på, fordi vi undervurderer aktivitetsniveauet, eller vi står længe i en butik og venter. En god uldbluse inderst, opfanger varmen og fugten og sikrer at barnet ikke bliver fugtig og dermed kold når temperaturen igen ændrer sig. Børn er egentlig på skitur hver dag.

Mellemlag

Uld har mange fordele som mellemlag, specielt når det er vådt eller koldt vejr.

-Ekstra god isolationsevne

-Let, blødt og elastisk

-Skal ikke vaskes så tit – dermed behøver man ikke så meget tøj

-Suger ikke fugt

Bliver uld vådt, mister den ikke isolationsevnen, uld stjæler ikke varme fra kroppen for at tørre. Derfor fryser fårene heller ikke når det er vådt og koldt.

Yderst

Det yderste lag skal beskytte mod vind og vejr. Vælger man en rummelig dragt som ikke et vatteret, får man tøj som let varieres med et eller flere lag under. En sådan dragt giver god bevægelse, og kan bruges næsten hele året. Mange foretrækker en heldragt til de mindste. En todelt dragt er rigtig fin når barnet bliver lidt større, så kan jakken kombineres med regnbukser på våde dage, mellem bygerne eller i vådt sne, så slipper barnet for at gå med et helt regnsæt, når det ikke er nødvendigt.

Kold, koldere, koldest – hvad giver vi de små på?

Der findes ikke kun et svar på, hvad børn skal have på, ved forskellige temperaturer. Alle børn er forskellige, aktivitetsniveauet varierer, og vind og sol har indflydelse på den reelle temperatur. Det er også vigtigt at huske på, at barnet skal kunne bevæge sig, eller være godt indpakket i sovepose og tæppe/dyne når det er i ro; sover, sidder i en vogn, ligger i pulk på skiferien eller sidder i bæresele. Vi ved selv hvor kolde vi kan blive, hvis vi står stille udenfor.

Vi har alligevel lavet en vejledende liste, bygget på vores erfaringer med påklædning af mange nøste-rollinger gennem tiden.

Vi tager igen forbehold for forskellige børn og forskelligt aktivitetsniveau, og også for vind og sol som har indvirkning på temperaturen og hvor koldt eller varmt det egentlig føles.

Hue/vanter: Tynd hue (i uld eller uld/silke) 5-15 grader. Tykkere hue (i uld) under 5 grader. Vindtæt hue når det blæser. Tyndere vanter/handsker fra et par grader over nul, tykkere når under frysepunktet.

Støvler/sokker: Er vinterstøvlerne forede, kan det blive lidt trangt ved tæerne med et par ekstra sokker også. Det forhindrer et isolerende luftlag og gør at barnet ikke kan bevæge tæerne. Begge dele er vigtige for at holde varmen. Et par tynde/mellemtykke uldsokker er derfor at foretrække. I støvler med syntetisk fugtighedsmembran fungerer uld også godt, fordi uld lader fugten slippe igennem, tørrer hurtigt og varmer under tørreprocessen. Dette i modsætning til bomuld, som holder på væsken og bruger kroppens energi når den tørrer, så man dermed bliver kold. Et par store ragsokker i støvlerne, kan være godt for små fødder på de allerkoldeste dage.

I lidt rumlige gummistøvler med plads ved tæerne, kan en uldsål og tykke sokker varme på kolde, våde dage.